Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay OnlineVisa

Berlin med Arbejdsgiverne Vest 19.-22. september 2019

Arbejdsgiverne Vest inviterer på studietur til Berlin i samarbejde med Papuga A/S.

Berlin med Arbejdsgiverne Vest 19.-22. september 2019
  • Berlin med Arbejdsgiverne Vest 19.-22. september 2019

4.695,00 DKK


Berlin forandrer sig hver gang man vender ryggen til. Så hvis du tror, at du kender Berlin, er det nok på tide at komme dertil igen. Ta´ med på en spændende tur i sensommer sammen med Arbejdsgiverner Vest & Papuga A/S.


Rejsebeskrivelse:

Dag 1: Med tidlig afgang fra Bramming kører vi sydpå. Undervejs holder vi en kort morgenpause med rundstykker og kaffe, samt frokostpause på restaurant.

Efter ankomst til Berlin kører vi straks til BMW fabrikken, hvor der venter os en spændende rundvisning. Herefter kører vi til vores hotel. Aftensmad på hotellet.

Dag 2: Efter en dejlig morgenmad kører vi fra hotellet gennem den store park Tiergarten, som i 1830’erne blev designet til jagtområde for fyrster og andre adelige. 
I det nordøstlige hjørne af parken finder vi Rigsdagsbygningen. Her får vi en rundvisning efterfulgt at et besøg i kuplen.
Efter Rigsdagen kører vi ud til Stone bryggeri (et amerikansk bryggeri i et gammelt gasværkskompleks), hvor vi får en rundvisning, prøve-smagning samt frokost.
Mætte af indtryk og kulinarisk forlader vi bryggeriet og resten af eftermiddagen bruger vi omkring Potzdamer Platz, hvor vi bl. a. besøger Check Point Charlie Museet og Spionmuseet med rundvisning, samt tid på egen hånd i området.
Aftensmaden nyder vi på restaurant Lindebrau, en typisk tysk ”bier”restaurant.

Dag 3: Efter morgenmaden kører vi via Potsdamer Platz og Alexanderplatz ud til Stasifængslet, som var en sovjetisk internerings-lejr fra 2. verdens-krigs afslutning og frem til de tidlige 1950’er. I årene 1951-89 blev politiske fanger tortureret af Stasi. Rundvisningen gennemføres ofte af tidligere indsatte, som fortæller om fængslet historie på en spændende og indtryksfuld måde. 
Herefter kører vi via Bernauerstrasse, hvor vi besøger mindestedet for Berlin-muren. Vi går en tur i området og ser et stykke dobbeltmur med kontroltårn. Vi fortsætter via Alexanderplatz til Jannowitzbrücke og floden Spree, hvor vi skal på en spændende sejltur gennem Berlin. Under sejlturen nyder vi vores frokost ombord på skibet. Ved Charlottenburg bliver vi hentet af bussen, som kører os til hotellet. Eftermiddagen er til fri disposition til at besøge butikkerne og barerne omkring Kurfürstendamm. Vi anbefaler bl.a. et besøg i Kaufhaus des Westens, populært forkortet KaDeWe; et tysk stormagasin i Berlin og det største på det europæiske kontinent. KaDeWe er over 60.000 m² stort, har et sortiment på over 380.000 varer og mellem 40.000 og 50.000 kunder dagligt. 
Til aften er der fælles aftensmad på Restaurant Capone på Kurfürstendam


Dag 4: Efter morgenmad pakker vi bussen og sætter kursen mod Danmark. Undervejs spiser vi frokost på hyggelig restaurant. Ved grænsen holder vi en kort pause med mulighed for at handle lidt. Forventet hjemkomst til Bramming ca. kl. 17.30


Prisen er inkl.: 
4 dages busrejse i 4-stjernet turistklassebus, 3 x hotelovernatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad, smurt rundstykke m/1 kop kaffe på udturen, 4 x frokost inkl. 1 genstand, 3 x aftensmad inkl. 1 genstand, udflugter og entréer i henhold til program, samt gebyr til Danmarks Rejsegarantifond og margenmoms.

Ved bestilling af rejseforskikring skal fødselsdato oplyses.


Rejsegarantinummer: 1019

Hotel

Hotel Berlin Berlin****

Hotellet ligger i Berlins vestlige bydel kun 5 min gang fra KaDeWe.

Værelserne på Hotel Berlin er alle indrettet i varme farver med fladskærms-tv, køleskab, samt rummelige badeværelser med føntørrer.


Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere. Ret til ændringer forbeholdes. 


Tilmeldingsfrist:  1. juni 2019


Husk at medbringe pas og euro.


Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS