Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay OnlineVisa

Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage

Vi fejrer sensommeren på den dejlige ø med masser af oplevelser.

Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage
  • Fest på Bornholm den 6. - 10. oktober - 5 dage

3.698,00 DKK





Festlig sensommertur til Danmarks dejligste ferieø.
Den 6. - 10. oktober 2019

Meget for pengene!

Vi fejrer sensommeren på den dejlige ø med masser af oplevelser. Den bornholmske sensommer er noget ganske særligt. Skøn, frodig og lun. Klipperne og havet holder på sommerens varme, og det varer længe, før den slipper sit tag. Går vi uden for hotellet, kan vi høre havets brusen. Busserne kører hver dag, og hjemme på hotellet står der kaffe og te klar. Om aftenen spiller vores musiker Thomas Johansen op til dans. Så glæd dig til nogle dejlige dage på den skønne klippeø.

Bornholm, Bornholm, Bornholm - du kender helt sikkert denne skønne sang om Danmarks dejligste ferieø. Vi bliver godt modtaget på vores hotel ved Balka Strand. Her spiser vi god mad, nyder den skønne have og ikke at forglemme den flotte sandstrand. Hver dag tager vi på nye skønne udflugter og ser alle de kendte seværdigheder. Hammershus, Almindingen, Helligpeder, Våde Ovn og meget mere. Vi skal besøge Østerlars Rundkirke, den største og flotteste rundkirke på øen. Vi skal på røgeri i Svaneke og du skal unde dig selv en Sol over Gudhjem med en liflig snaps til.

High lights:
- Thomas Johansen spiller
- Enkeltværelse uden tillæg ( i begrænset antal)
- Inklusiv drikkevarer til maden hver aften
- Spændende udflugter til Hammershus, Gudhjem, rundkirker og røgerier

Program:
Dag 1: Afrejse fra Jylland over Fyn til Sjælland.
Over Øresundsbroen til Skåne, gennem det skønne Sydsverige til Ystad, hvorfra vi sejler med Bornholmstrafikken til Rønne. Ankomst til Hotel Balka Strand, hvor middagen står klar.

Dag 2 - 4: Varieret udflugtsprogram

Flot klippelandskab, Hammershus og Helligdomsklipperne. Dejlig ørundtur med blandt andet Hasle, Helligpeder, Teglkås, Vang og Hammer Havn. Naturligvis også besøg på Nordeuropas største borgruin, Hammershus, som ligger på toppen af en 74 m høj klippeknude. Herfra til toppen af øen, Sandvig og Allinge. Vi følger nu østkysten til Sandkås, Tejn og Helligdomsklipperne. Ind gennem landet til Klemensker og tilbage til hotellet.

Svaneke, røget sild, Almindingen og det sydlige Bornholm. I Svaneke er der mulighed for at smage den lokale øl eller et hjemmelavet bolche og en røget sild. Almindingen, den store skov, er et eldorado for naturelskere. Vi kører igennem den afvekslende natur og kommer også til Ekkodalen, inden vi fortsætter sydpå til Dueodde, der har Danmarks måske bedste strand med det ekstremt fine kvartssand.

Østerlars Rundkirke og Gudhjem. Til Østerlars, hvor vi skal se den største og flotteste af Bornholms 4 rundkirker. Videre til Gudhjem, som er en af Danmarks smukkest beliggende byer - også kaldet Malernes By pga. det specielle lys. Gå en tur mellem de gamle velholdte huse eller besøg et af de små spændende kunsthåndværkssteder.

Dag 5: Hjemrejse og besøg på Forsvarsmuseum. Vi nyder den dejlige morgenbuffet og siger farvel til vores gæstfrie værtspar og deres personale. Men oplevelserne er ikke slut. Vi kører til Rønne, øens hovedstad, hvor der er ophold. Derefter til Forsvarsmuseet, hvor vi bliver vist rundt og får fortalt en masse spændende ting om museet. Entréen er inklusiv i prisen. Hen på eftermiddagen sejler vi tilbage til Sverige og kører retur til vores hjembyer.

Prisen er inkl.:

- 5 dages busrejse
- Ophold i dobbeltværelse
- 4 x middag/buffet med øl/vin/vand samt aftenkaffe
- Alle udflugter
- Musik
- Bro- og færgeafgifter
- Gebyr til Rejsegarantifonden

*** Enkeltværelse uden tillæg (i begrænset antal)
Rabat: 3. voksne person i 3-sengsværelse kr. 300.
Tillæg: Afbestillingsforsikring kr. 225.
Glæd jer til nogle dejlige dage på denne skønne klippeø.

Hotel:

Hotel Balka Strand
Boulevarden 9A
3730 Nexø

Hotellet ligger næsten ud til den dejlige strand, kun 100 meter fra havet. Hotellet har reception, restaurant, bar og en dejlig have. Du får en tre retters menu til middagen med et glas vin/øl og en dejlig morgenbuffet. Alle værelser har egen terrasse med havemøbler, åben garderobe, bad, toilet, hårtørrer, strygejern, strygebræt, små svaleskabe, tv og telefon. Værelserne er placeret i forskellige bygninger. Hotel Balka Strand byder også på opvarmet swimmingpool, skak, minigolf og cykeludlejning.

Teknisk arrangør: Gislev Rejser A/S

Rejsegarantinummer: 16

Ret til ændringer forbeholdes.
Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS