Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay OnlineVisa

Hansi Hinterseer den 6. - 7. juni 2020 - 2 dages koncerttur

Glæd dig til en fantastisk aften i KB hallen

Hansi Hinterseer den 6. - 7. juni 2020 - 2 dages koncerttur
  • Hansi Hinterseer den 6. - 7. juni 2020 - 2 dages koncerttur

2.195,00 DKK

Nu kan Hansi Hinterseer igen opleves live, når han tager på turné med sine stemningsfulde melodier og partyhits – gør dig klar til at synge, danse og feste!

Tag med to dage til København og oplev en fornøjelig koncert med den østrigske Schlagerstjerne Hansi Hinterseer.
For de inkarnerede fans behøver denne kunstner ikke nærmere præsentation, men der er lagt op til en underholdende og medrivende aften i selskab med Hansi.
Vi bor på den hyggelige Herløv Kro i Herlev med dejlige værelser og venlig betjening.

Højdepunkter:
- Schlagerstjernen i hovedstaden
- Gode billetter i kat. 1
- Dejligt hotel med halvpension

Program
Dag 1: Koncert
Efter påstigning holder vi en lille formiddagspause, og turen går mod København og Herlev, hvor vi ankommer til vores hotel først på eftermiddagen. Vi tjekker ind og kan nå at slappe lidt af, inden vi kl. 17 spiser en dejlig to-retters middag.
Herefter kører vi til KB Hallen på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, og vi kommer i god tid til koncerten, så vi kan nå at mærke stemningen og aktiviteten fra de tilstrømmende fans. Vi har gode billetter i kat. 1. Kl. 19:30 går Hansi på scenen. Foruden Hansi Hinterseer, optræder også hans to tyrolske "naboer", drømmeduoen Siegrid & Marina, og de ligeledes alsidige folkemusikstjerner, Wildecker Herzuben. Efter koncerten kører vi hjem til vores hotel igen.
Her er der mulighed for natmad, hvis man har lyst. Skal bestilles sammen med rejsen.

Dag 2: Nordisk Film rundvisning, Nyhavn eller Tivoli
Efter et dejligt morgenbord forlader vi hotellet og kører ind til byen, hvor man kan stå af og nyde søndagen i Nyhavn, gå i Tivoli eller hvad man har lyst til.
Bussen kører til Nordisk Film, hvor man kl. 11 kan komme med på en ca. 75 minutters rundvisning bag kulisserne. Dette skal bestilles sammen med rejsen.
Over middag anbefaler vi en tur med en af de hyggelige udflugtsbåde på Københavns kanaler eller en strøgtur.
Midt på eftermiddagen sætter vi igen kursen mod Fyn og Jylland. På Fyn holder vi pause, inden turens sidste etape tilbage mod vores udgangspunkter.

Prisen inkluderer:
Buskørsel i 4* bus, hotelophold med morgenmad, 2-retters middag, koncertbillet i kategori 1, samt lovpligtige skatter og afgifter.

Mulige tilkøb:
Enkeltværelse: 250,-
Fast plads i bussen: 60,-/40,-/30,-
Natmad er suppe inkl. 1 x drikkevare: 135,-
Rundvisning Nordisk Film – Olsen Banden udstillingen: 140,-
Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS