Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay OnlineVisa

Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020

Rejse til skønne Mallorca med fly, hotel, udflugter, forplejning, dansk rejseleder & dansk lokalguide.

Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020
  • Seniorrejse til Mallorca d. 16. - 23. maj 2020

8.995,00 DKK






Mallorca – lange sandstrande, tapas og et utal af smukke naturoplevelser.
Det tager kun tre timer at flyve til Mallorca, men selv om flyvetiden er kort, er der meget at glæde sig til. Her finder I en ø, der for alvor rummer alle de elementer, vi drømmer om på en ferie. Langstrakte sandstrande, flot natur og masser af solskinstimer. Her finder I alt fra gode restauranter til hyggelige bjergbyer og storbyferie i Palma. Det er let at forstå, at mange har Mallorca som deres feriefavorit!

Om rejsen:
På denne rejse skal vi opleve skønne Mallorca i behagelige temperaturer og I kan godt begynde at glæde jer.Vi har nemlig håndplukket 5 af de oplevelser som man bare må opleve under sit
ophold på den smukke Middelhavsø og da Mallorca er kendt for både smuk natur, lækker mad, spændende historie og charmerende byer venter der jer en uge med et varieret udflugts program. 
Udover at opleve Alcudia, som blandt andet er kendt for sin unikke gammel bydel fra 1300 tallet og et imponerende havnemiljø, skal vi besøge den berømte Dragegrotte, som rummer Europas største sø. Vi skal på besøg i en appelsinplantage og vi skal på en afslappende og hyggelig bådtur, hvor vi blandt andet kommer forbi det kendte fyr, Cap de Formentor, som ligger på det nordligste punkt på øen. 
Et af rejsens højdepunkter er vores underholdende aftenudflugt til en ægte mallorkinsk herregård. Her venter en dejlig 4-retters middag og et forrygende show du ikke vil glemme.

Beskrivelse af udflugter:
Den Gyldne Dal (halvdagsudflugt)
Tag med på en anderledes tur, hvor vi oplever Mallorcas flotte natur på nærmeste hold.
Turen går til appelsinplantagen ”Sa Vinyassa”, som ligger i udkanten af Sollér og for foden af bjergkæden Serra de Tramuntana. Sollér by ligger indrammet i den store bjergkæde, og i udkanten af byen finder vi appelsinplantagen ’Sa Vinyassa’.
Her åbner ægteparret Juan og Sebastiana deres hjem op, så vi får lov til at komme bagom den 100% økologiske produktion af appelsiner, citroner og mange andre frugter. Det er en oplevelse for alle sanser, når vi går en tur gennem haven og ser de mange forskellige sorter, som Juan og Sebastiana byder på.
Her er en vidunderlig udsigt, himmelsk blomsterduft, et farvespil af grønne træer med farverige blomster og frugter. Vi slutter med at smage et skønt, hjemmelavet, traditionelt måltid hos værtsparret i Den Gyldne Dal.
Der bliver også mulighed for at handle i deres lille fine gårdbutik, der sælger lækre specialiteter fra appelsinplantagen og Den Gyldne Dal.

Dragegrotterne (heldagsudflugt)
I dag starter ved med at besøge et af Mallorcas ældste markeder fra år 1306, nemlig Sineu Markedet. Vi går en tur gennem farverige boder, ser hvordan de lokale handler og hører lyden af gademusik, inden vi fortsætter mod byen Manacor.
Manacor er Mallorcas næststørste by, hvor vi finder en af Mallorcas skjulte skatte, nemlig Majorica-perlerne. De kunstige perler er fremstillet så godt, at selv eksperter kan have svært ved at skelne en kunstperle og en ægte perle fra hinanden. Fremstillingsmetoden er hemmelig, men vi får et lille indblik på de forskellige trin i processen.
I den smukke havneby Porto Cristo, bliver der mulighed for at købe lidt frokost og nyde de i hyggelige omgivelser. Vi fortsætter herefter over til de berømte drypstenshuler, nemlig Dragegrotterne, som ligger lige uden for byen. Her går vi ad smalle passager ned ad trapper, mens vi beundrer de oplyste drypstensformationer. Når vi er kommet 25 meter ned i grotten, kommer vi til Europas største underjordiske sø, Martell-søen. Her vil vi overvære en lille klassisk koncert, til synet af et meget smukt lysshow kaldet solopgang. Fortryllelsen brydes, når vi går ad de ca. 119 trappetrin op til virkeligheden igen.
På vejen hjemover vender vil tilbage til Manacor, hvor sidste stop bliver ved en lille keramik butik
Inklusiv frokost.

Byvandring i den gamle bydel (formiddagsudflugt)
Tag med og oplev den gamle Alcudia by, hvor vi tager jer med på en byvandring i de historiske gader. Der stoppes på den eksklusive Restaurant Satyricon, der ikke kun er en fryd for ganen, men også for øjet. Her serveres en lille forfriskning.

Son Amar (aften)
Tag med til en forrygende aften på den gamle, mallorkinske herregård Son Amar. Herregården åbnede for første gang dørene op for festlighederne tilbage i midten af 1900-tallet, dengang Mallorca var kendt for bl.a. grisefesterne. I dag har festlighederne ændret sig, men det har det høje humør og de pompøse omgivelser bestemt ikke. I løbet af de seneste 50 år er Son Amar gået væk fra grisefesterne, og et team af både nationale og internationale kunstnere og artister har sat en dyd i at skabe det mest spektakulære show, der hidtil har fundet sted på Mallorca.
Til lyden af både gamle klassikere, samt nye, kendte toner, vil en lille gruppe af musikere varme op. Vi starter nemlig denne festlige aften ud med god musik, en 4-retters menu og vin dertil. Når vi er blevet tilpas mætte, vil det helt store show gå i gang.
Lad dig tryllebinde af et show, der strækker sig over flere forskellige kulturer med både dans og musik. Son Amar byder på bl.a. den spanske flamenco, akrobatik på højt plan, og et lyd og lysshow, der gør det til et af de mest fascinerende og dynamiske shows i hele Europa. Syng selv med på velkendte toner og god musik, som er med til at skabe rammerne for en underholdende aften.
En aften på Son Amar er en aften for hele familien, som man helt sikkert ikke vil glemme.

Den vidunderlige bådtur (heldagsudflugt)
Den vidunderlige bådtur. (Hel dag) Nyd dagen på havet, omringet af det azurblå vand, som indleder til en afslappende og hyggelig dag. Under sejlturen, vil vi komme forbi Formentor strand, hvor der også er mulighed for at bade.
Inklusiv frokost

Hotel:
Dejligt 4* voksenhotel i Alcudia
Eix Alcudia har den perfekte beliggenhed, hvis man ønsker at bo på et hotel kun for voksne og tæt på stranden og på det imponerende havneområde i Port d'Alcudia.
Hotellet ligger i gåafstand til centrum med shopping, restauranter og barer og tæt på Alcudias historiske bydel med den gamle bymur og flotte restaurerede huse.
Du har således god mulighed for at slappe af på en af Mallorcas flotteste strande, og for at gå på opdagelse i middelalderbyens charmerende gader.
Hotellet tilbyder moderne faciliteter, som bl.a. inkluderer et indbydende poolområde med liggestole og parasoller, og der kan gratis lånes poolhåndklæder. Desuden er der nem adgang til den flotte Alcudia sandstrand, hvor der er brusere og snackbar, og hvor man kan leje liggestole og parasoller.
Hotellet tilbyder gratis WiFi over hele hotellet, og hver morgen kan du nyde en lækker og frisk morgenbuffet. Herudover kan du spille både billard/pool og bordtennis (mod gebyr) og træne i hotellets lille fitnessrum. Hvis du vil slappe yderligere af, kan du benytte dig af hotellets wellnessområde med jacuzzi, sauna, massage og diverse behandlinger (mod betaling).
 
Sådan bor du:
På Eix Alcudia Hotel bor du i fine dobbeltværelser med TV, telefon, safebox (mod gebyr), aircondition, minibar, balkon/terrasse og bad/toilet med hårtørrer. Pooludsigt er mod gebyr. Eneværelse med og uden pooludsigt er mod gebyr.
Ønsker du at bo alene får du et dobbeltværelse til enebrug.

Opholdet er med morgen og aftensmad.

Prisen inkluderer:
- 1 uges flyrejse til dejlige Mallorca.
- Direkte fly fra Aalborg, Billund eller Kastrup til Palma t/rt.
- Transfer til og fra lufthavnen.
- 7 nætter på dejligt hotel central beliggende i Alcudia.
- 7 * morgenmad på hotellet.
- 6 * aftensmad på hotellet.
- Aftensmad på aftenudflugten. Inklusiv vand og en ½ flaske vin.
- 3 * frokost på de nævnte udflugtsdage.
- 5 udflugter inkl. entreer.
- Transport i forbindelse med udflugterne.
- Dansk rejseleder & dansk lokalguide
- 20 + 5 kg bagage.
Ekls. drikkevarer til aftensmaden på hotellet.

Forventede flytider (tidspunkter følger)
Billund - Palma: 16/5
Palma - Billund: 23/6

Kastrup - Palma: 16/5
Palma - Kastrup 23/6
.
Aalborg - Palma: 16/5
Palma - Aalborg 23/6
.
Bemærk:
Turen gennemføres ved min. 15 deltagere - dog max 20.
Prisen er baseret på ophold i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse muligt mod tillæg (kr. 900,-).
Ret til ændringer forbeholdes
Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS