Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay Online

Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018

Ferie i Skagen med Grenen, Gammel Skagen, Råbjerg Mile og Læsø

Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018
  • Skagen og Læsø den 20. - 23. august 2018

3.798,00 DKK




Skagen – byen længst mod nord, hvor de to have og alverden mødes - er byen med flest solskinstimer i Danmark. Den dejlige by og omegn er omgivet af den mest unikke natur samt skønne hvide sandstrande.

Den dejlige by på toppen af Danmark indbyder til gode oplevelser og samvær, og med os får du lidt af det hele. Vi oplever allerede på vejen til Skagen Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile.

Vi skal opleve Grenens spids med Sandormen, se Gammel Skagen med de gule Skagenshuse og Den Tilsandede Kirke. Vi skal selvfølgelig også besøge fantastiske og solrige Læsø, deres saltsyderi og mange andre seværdigheder på øen. Vores hotel med swimmingpool, vinkælder og gårdhave skaber hyggelige rammer om vores ophold i Skagen og indbyder til hygge og afslapning, når vi vender hjem fra dagenes spændende udflugter.

Du bor på det gode Color Hotel Skagen med blandt andet swimmingpool. Ikke langt fra hotellet kan du på egen hånd besøge Skagen Bryghus, Skagen Museum, Michael og Anna Anchers Hus, Saxild Gaard og den hyggelige bymidte i Skagen.

1. dag. Udrejse, Limfjorden Råbjerg Mile og Kandestederne.
Når vi aller samlet går turen op gennem Jylland til Egense, hvorfra vi sejler til Hals. Vi kører langs kysten og besøger Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile. Herfra fortsætter vi til Kandestederne, som førhen var en samling af 5 gårde, men i dag hovedsageligt fungerer som sommerhusområde og badested. Vi kører videre til Skagen til indkvartering på vores dejlige hotel, som ligger tæt på både by og strand.

2. dag. Grenen, Gammel Skagen & Sandormen.
Efter morgenmaden kører vi forbi Vippefyret, Det Hvide Fyr og Det Grå Fyr mod Grenen. Det sidste stykke ud til Grenens spids, tager vi med Sandormen, og her kan vi være to steder på en gang – nemlig både i Skagerak og Kattegat, da det er her, de to have mødes. Vi har lidt tid til at besøge Drachmanns Grav eller Bunker-museet inden vi kører til Skagen by, hvor vi ser havnen og auktionshallerne. Herfra kører vi til Gammel Skagen med de flotte gule Skagenshuse med røde tage og hvide blonder. Inden vi returnerer til vores hotel, ser vi Den Tilsandede Kirke, som er Skagens gamle sognekirke. Kirken lukkede i 1795 pga. sandflugten, som havde lagt store dele af landskabet øde i mere end 200 år.

3. dag. Udflugten til Læsø er inkluderet
Efter tidlig morgenmad kører vi til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Læsø med de specielle tangtage. Ved Vesterø Havn møder vi vores lokalguide, som tager os med rundt på den dejlige ø og gør os klogere på øen og dens historie. Vi besøger Læsø Saltsyderi, hvor man kan købe en souvenir med hjem i form af f.eks. Læsø sydesalt, som ved hjælp af en række mineraler giver saltet en unik smag. På Læsø besøger vi desuden Museumsgården og Østerby, som ligger ud til vandet. Vi besøger Vesterø Kirke inden vi tager færgen tilbage til fastlandet og kører retur til hotellet sidst på eftermiddagen.

4. dag. På gensyn til skønne Skagen.
Inden vi kører retur til vores hjembyer, skal vi en tur forbi Hirtshals, hvor vi holder en lille pause inden turen fortsætter gennem den flotte natur i Nordjylland. En dejlig ferie på Toppen af Danmark er forbi.

Prisen er inkl.:
4 dages busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 3 x morgenbuffet, 3 x 2 retters middag, tur med Sandormen, færge og rundtur med bus og lokalguide på Læsø, gebyr til rejsegarantifonden.

Hotel
Color Hotel Skagen
Gl. Landevej 39
9990 Skagen
www.colorhotels.dk

4 stjernet hotel tæt på Skagen, strand, skov og hede. Alle værelser med bad og toilet, tv og hårtørrer. Restauranter, bar, pejsestue, opvarmet udendørs swimmingpool. Wi-Fi, fitnessrum. Swimmingpoolen er åben juni-september. Gode udendørsfaciliteter, med mulighed for at hygge sig eller tage et spil minigolf. Der bydes også på billard og dart.

Teknisk arrangør: GISLEV REJSER A/S
Rejsegarantinummer: 16 

Ret til ændringer forbeholdes. 

Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS