Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortMobilePay OnlineVisa

Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020

9 dages ubeskrivelig vandreferie i Østrigs bedste og smukkeste vandreområder.

Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020
  • Vandreferie i Østrig den 29. aug - 6. sep 2020

7.395,00 DKK





9 dages kombineret vandre- og oplevelsesrejse med bus
Vores danske vandreguide tager jer med rundt i et af Østrigs smukkeste områder - Kaiserbjergene, som er de dominerende bjergkæder mellem Tyskland og Østrig.

High lights
- Busrejse i 4* turist
- Dejligt hotel i skønne omgivelser
- Lanternevandring
- Dansk vandreguide
- Gruppevandreferie med fokus på det hyggelige fællesskab

Smukke Østrig
Fascinerende landskaber og et bredt netværk af gode vandrestier gør Østrig til den ideelle vandredestination.
Vi skal udforske et af Østrigs smukkeste områder, nemlig Kaiserbjergene og du kan glæde dig til en oplevelsesrig vandreferie med uforglemmelige naturoplevelser, spektakulære udsigter og ægte alpestemning.

Kontrasten mellem de smukke grønne dale og sneklædte bjergtoppe er en fryd for øjet, fuglesang og de rislende bække er sød musik i øret og de mange køer med kobjælder, gør det hele autentisk og unikt.

Vores base er et dejligt hyggeligt hotel beliggende beliggende i et naturskønt område, kun 30 min. gang fra Walchsee Sø og Walchsee by.

Vandreprogram
Vi har sammensat et alsidigt program der byder på blandt andet lanternevandring, vandringer i højderne med udsigt til nogle af Østrig's højeste bjerge, sejltur på Königsee og vi skal opleve en ægte tyroleraften.

Vandreguide
Rejsen er med en dansk vandreguide, som med hans kendskab til området, vil gi' jer de bedste betingelser for en hyggelig og uforglemmelig vandreferie.

Busrejse i 4* turistbus
Rejsen arrangeres som en busrejse med overnatning på hotel på både ud- og hjemrejsen.
Du kan se opsamlingsbyerne under fanen 'Opsamling'

Niveauet:
Moderat til middelsvær med daglige distancer på imellem 5 og 8 km.
Vandringerne foregår på de mange gode og afmærkede stier i både fladt og kuperet terræn, så hvis du er i almindelig god form og har styrken i orden, kan du sagtens deltage på denne vandrerejse.
Underlaget er som udgangspunkt grus og stenet jord.
Vi anbefaler at du medbringer vandrestave, gode vandresko/støvler med skridsikre såler samt en fornuftig kondition, så du får mest muligt ud af vandreturene.
Den aktive vandretid er på imellem ca. 2 og 5 timer.

Program med beskrivelse af udflugter
Dag 1: Afgang fra Danmark
Med passende pauser undervejs kører vi sydpå til vores overnatningssted i Tyskland.
Fælles aftensmad på hotellet

Dag 2: Ankomst til Østrig og lanternevandring
Vi fortsætter med passende pauser til Østrig, hvor vi forventer at ankomme først på eftermiddagen. Vi får vores værelser og der er lidt tid til at udforske området inden vi spiser fælles aftensmad på hotellet.
Efter aftensmaden er der lanternevandring med den gæstfrie værtsfrue.

Dag 3: Vandring til Kössen
Dagen i dag byder på en vandretur fra Waldsee's centrum henover bjergene til Kössen, hvor vi undervejs holder frokost ved et hyggeligt Gasthof (egenbetaling).
Om aftenen er der tyroleraften på hotellet, hvor vi fester med musikalsk underholdning af lokal tyrolergruppe.
Distance: ca. 9 km
Aktiv vandretid: ca. 3-4 timer
Niveau: Let (2)

Dag 4: Bad Reichenhall
Vi kører til Kurbyen Bad Reichenhall i Tyskland. Her er masser af kurfaciliteter 29 saltkilder sprudler frem med saltindhold på 26,5%.
En af de store seværdigheder er det store graderværk som ligger i den fantastiske smukke kurpark. Her drypper den salte væske langsomt ned på et stillads med grene og kvas. Vander fordamper og beriger luften med åndedrætsvenlig saltindhold.
På den berømte Cafee Reber skal vi have kaffe med kage og vi kan håbe på, at der netop denne dag spilles Mozart musik på flygelet.
Vi finder også en køn spadserevej til borgen Gruttenstein, som Ludvig Kelheimer lod opføre omkring år 1200.
Aftensmad på hotellet
Distance: ca. 4 km (let byvandring)
Aktiv vandretid: 1-2 timer
Niveau: Let

Dag 5: Vandring Unterberghorn
Efter et dejligt morgenmåltid er der afgang fra hotellet til en vandretur op af bjerget Unterberghorn.
Fra foden af bjerget vandrer vi op forbi Berggasthof Scheiben wald – Bärenhütte –Gipfeldhaus, og videre til toppen (1778 m), hvorfra der er en utrolig flot udsigt.
Der er også mulighed for at tage bjergbanen op til Bärenhytten (egen betaling) og nedturen kan ligeledes foregå med bjergbanen eller på gåben. Vælges denne løsning kategoriseres turen som let til moderat.
Aftensmad på hotellet.
Distance: ca. 9 km
Aktiv vandretid: 4-5 timer
Niveau: Svær

Dag 6: Königsee med sejltur
Vi skal naturligvis også en tur til Königssee, der med sit evig kolde vand er den reneste sø i Tyskland. Her skal vi på en flot sejltur i el-drevne både, som er med til at bevare roen og renligheden i den smukke sø. Undervejs går vi i land to gange og nyder endnu mere af de storslåede natur.

Dag 7: Vandring i Wolfsklamm
I dag skal vi Stans hvor vi skal vandre igennem Wolfsklamm (slugt) op til valfartskirken St. George Berg, hvor der ligger en hyggelig cafe. Gennem slugten gå vi på mange trapper (354) og oplever romantisk klippeformationer, dybe grønne kløfter, brusende vandfald og naturskønne omgivelser. Den sunde bjergluft giver vandrere en uforglemmelig oplevelser som ingen besøgende kan undslippe.
Afhængig af tiden vil vi fortsætte videre til Tyrol's største sø. Achensee, hvor der vil være mulighed for, at drikke en kop kaffe samtidig med, at vi nyder den smukke udsigt ud over søen og bjergene.
Distance: ca. 7 km
Aktiv vandretid: 2-3 timer
Niveau: Moderat

Vi spiser fælles aftensmad på hotellet hver aften. Den ene aften vil der være tyroleraften med musikalsk underholdning af en lokal tyrolergruppe.

Dag 8: Hjemrejse
Efter nogle oplevelsesrige dage sætter vi kursen hjem til Danmark, hvor vi undervejs overnatter på et hyggeligt hotel i Midttyskland.

Dag 9: Hjemkomst
Forventet hjemkomst til opsamlingsstederne imellem kl. 17.30 - 21.30

Programmet er med forbehold for ændringer.

Hotel Wildauerhof ****
Det hyggelige hotel er belliggende i et naturskønt område, kun 30 min. gang fra Walchsee Sø og Walchsee by.
Værelserne er hyggeligt indrettet i traditionel alpin stil, og er alle udstyret med TV, føntørrer, bad/bruser og toilet.
Hotellet har et wellnesområde med indendørs svømmepool, 4 forskellige saunaer, fitness samt stillerum. Fitness og badekåber er gratis.
Hotellet er endvidere udstyret med elevator, bar og hyggelig solterasse med udsigt over Zahmer Kaiser.
Der starter vandrerruter lige ved hotellet.
Forplejning

Opholdet er med morgen- og aftensmad på hotellet

Enkeltværelse kan tilkøbes for kr. 800,-

Prisen er inklusiv:
- Busrejse i 4-stjernet turistbus
- Kaffe og rundstykke på udrejsen
- 8 x hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
- Morgen og aftensmad på hotellet
- Velkomstdrink på hotellet i Østrig
- Kaffe og kage i Bad Reichenhall
- Sejltur på Königssee
- Tyroleraften på hotellet
- Dansk vandreguide

Eksl. Entréer & drikkevarer til måltiderne

Tilkøb:
Enkeltværelse kr. 800,-
Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Rejsegarantinummer: 1019

Kunder der har købt dette produkt, har også købt:

Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS