Modtag nyhedsmail fra Papuga

Rejsekalender

Få inspiration til din næste rejse i rejsekalenderen.

Kontakt

(+45) 75 38 10 22
post@papuga.dk
Man-fre: 09.00-16.00

Vil du kontaktes af os?
DankortDinersEuroCard / MasterCardMaestroViaBillVisa Electron

Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018

Azorerne – naturoplevelser i verdensklasse

Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018
  • Vandreferie på Azorerne den 22. - 29 maj 2018

9.998,00 DKK




Midt i Atlanterhavet ligger den smukkeste ø-gruppe, Azorerne. Her venter et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens fantastiske underfundigheder. Øgruppen har flere gange været kåret til de mest besøgsværdige øer af National Geographic, og det er ganske let at forstå.
Selv om hovedøen São Miguel ikke er særlig stor, så skifter naturen konstant karakter. Øen er rig på både flora og fauna samt varme kilder, og i havet omkring lever både hvaler og delfiner.

Oplev den smukkeste natur på allertætteste hold på de skønneste vandreture!

Denne vandreferie er moderat til middelsvær med daglige distancer på mellem ca. 5 og 13 km. Som det fremgår af programmet længere nede, vil der nogle dage være mulighed for at vælge imellem 2 forskellige distancer.
Vandringerne ledsages af både en lokalguide(r) samt en dansk vandreguide. 
I vil typisk blive hentet i bus om morgenen og kørt ud til starten af dagens vandring. Bussen kører jer retur til hotellet om eftermiddagen. 
Hver bliver der arrangeret frokost - enten i form af en hygelig picnic, eller på en nærliggende restaurant. 

Program:

Dag 1 (tirsdag) / Rejsedag / ankomst til Azorerne 
Byvandring rundt i Ponta Delgadas gader efter ankomst - 5 km
Smukt liggende over en bred bugt ligger São Miguels hovedstad, Ponta Delgada. En af de bedste og mest hyggelige måder at opleve byen på, er til fods. Ponta Delgada byder på store kontraster – lige fra de historiske seværdigheder og museerne, til den moderne marina og den livlige markedsplads med frugt og grønt. I løbet af en halv dag bliver vi kendt i Ponta Delgada, gennem en guidet rundtur blandt hvidkalkede og elegante bygningsfacader. Vi besøger blandt andet 2 af byens smukkeste kirker, nemlig Santo Cristo kirken med den berømte Kristus figur og den interessante Matriz kirke, hvor vi blandt andet, skal ind og se nærmere på de smukke guldbelagte altre, og høre nogle af de spændende historier, som den katolske kirke gemmer på. Azorerne har en masse spændene specialiteter at byde på. Mange af disse finder man på byens frugt- og grønsagsmarked. Her vil vi introducere jer for delikatesser, som man ikke så let finder hjemme i de danske supermarkeders grøntafdelinger. Marked huser også mange farverige og flotte blomster, som man har mulighed for at købe med hjem.

Dag 2
(onsdag) 
Rib. Funda - 8 km
Denne tur starter fra den lille landsby Ribeira Funda på den nordlige side af São Miguel. Vi følger stien som er omgivet af frodige grønne områder og blomster. Vi går et godt stykke tid, og kommer ned til kysten og få en fantastisk udsigt over Atlanterhavet og hele den nordlige del af ​​øen. Turen fortsætter langs kysten vest mod landsbyen Maia. Her kan man tage et forfriskende bad i havet. Vandreturen ender i Maia med en kaffepause, inden vi tager bussen til øens største vulkankrater, Furnas. Turen er er klassificeret som en moderat vandretur. Terrænet er varieret med både pladser, flade sektioner og nedkørsler.

Dag 3 (torsdag) 
Torsdag: Aqua Retorta - Faial da Terra (Picnic) - 8 km
Denne tur er ca. 6 km lang og middelsvær. (Det der gør den middelsvær er en stigning i starten, men der holdes pauser undervejs) Turen foregår ude på den østlige del af øen, som også er den flotteste del. Vi starter ved et gammelt teater, som er bygget til ære for Helligånden i 1908. Herfra går turen ned i en stor kløft. En fantastik tur, hvor man undervejs kan være heldig både at se en masse sjældne fugle og en masse planter. Ca. halvvejs nede kommer man til et utroligt smukt vandfald, som hedder Salto do Prego. Steder som dette findes kun ganske få steder - selv på Azorerne. I bunden af kløften kommer man til området Sanguinho. Sanguinho er en gammel landsby, som var beboet indtil 1970´erne, i dag ligger her ca. 20 forladte huse. Men på turen ud til Faial da Terra køre vi forbi Furnas krateret som er den største og stadige aktive vulkan vi har på São Miguel. Her kan vi virkelig se hvordan jorden stadig arbejder ganske få meter under.

Dag 4 (fredag)
Praia/Lagoa do Fogo - 13 km
Denne tur er ca. 13 km lang og middelsvær. Turen går fra sydkysten og op ad Fogo krateret, som er det yngste store vulkankrater, og et af de mest specielle. Her får man rigtig en fornemmelse af naturens luner. I midten af dette krater har man Lagoa do Fogo liggende, den absolut flotteste kratersø, og da man er så tæt på den, skal man også have fornøjelsen af at opleve den. Ved Lagoa do Fogo holder mange af øens fugle til, og dem bliver der også rig mulighed for at se.
 
Dag 5 (lørdag)
Furnas –De varme kilder ( Frokost på Hotel Terra Nostra Cozido) - 7km/ 10km
Denne tur er ca 7 km lang. Let vandring. Vi starter turen rundt om Lagoa das Furnas og går forbi de varme kilder hvor vores frokost bliver tilberedt i den varme vulkan. Senere går turen ned til Furnas by hvor vi skal en tur rundt i Terra Nostra parken, europas største botaniske have. Her er der også mulighed for at bade i ungdommenskilde. Vi besøger Pico do Ferro, og te plantagen Cha Gorreana på turen hjem til Ponta Delgada.
Der vandres også inde i parken og i Furnas by så dem bliver ca. 10 km alt i alt.

Dag 6
 (søndag) 
Vandring tværs over øen med øst og vinsmagning - 7 km 
På denne vandretur skal vi ud og se nærmere på São Miguels midterste stykke. Det mindre besøgte, men utrolig flotte område.
Turen er delt op i 3 dele. Først vandre vi på sti omringet af de flotte sorte lavastengærde, man før i tiden brugte som hegn for at beskytte sine afgrøder mod den til tider stærke Atlanterhavsvind.
På den næste del bevæger vi os ind i naturreservatat Pinhal da Paz, der er et skovlignende område, hvor lokalbefolkningen nyder at tilbringe deres weekender med familie, venner og medbragt frokost. Herinde bliver der også mulighed for at bestige et mindre bjerg for at nyde den facinerende udsigt ud over øen.
Fra Pinhal da Paz bevæger vi os ned på den anden side gennem markområder til gården Pico da Cruz. Hernede bliver vi taget imod af familien Soares, der ejer gården og har gjort det gennem mange genrationer. Her skal vi ind og smage på nogle af Azorernes mange forskellige vine og lækre oste.

Dag 7 (mandag)
Tvillinge søerne”Cumeeiras” ( picnic eller froksot på lokal restaurant) - 7 km/12 km
Denne tur er ca. 12 km lang og middelsvær. Turen foregår på den vestlige del af øen. Man bevæger sig det meste af tiden højre om tvillingesøerne på kraterkanten. Den østlige del er lidt sværere end den vestlige, men den er det hele værd. Undervejs vil der være fantastiske udsigtspunkter over de populære tvillingesøer, deres ”lillebror” Santiago og Sete Cidades by. På turen passeres gennem masser af smuk bevoksning - både planter og træer vi kender, men også mange af de endemiske arter gror her. I slutningen af turen bevæger man sig nedad mod kraterets bund, hvor beboerne af Sete Cidades by har boet igennem mange generationer.

Dag 8 (tirsdag) / Rejsedag / hjemrejse fra Azorerne
Efter morgenmad kører bussen os i lufthavnen og vi sætter kurses mod Danmark efter en oplevelsesrig uge på Azorerne. 

Hotel:
Sao Miguel Park ***+
Er et meget moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en supergod standard.
Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.
Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.
Vi bor i lyse velindrettede dobbeltværelser med eget badeværelse, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne, der er møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord, er smukt dekorerede. De fleste værelser har WiFi - mod gebyr.

Cykler din partner så SE HER - han / hun kan komme på cykelferie på samme tidspunkt - I bor naturligvis sammen :)

Prisen inkluderer:
- 1 uges vandreferie på skønne Azorerne.
- Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada t/rt.
- Mad ombord på flyet.
- Transfer til og fra lufthavnen.
- Overnatning på centralt beliggende hotel inkl. ½ pension 
- Frokost 7 dage
- Transport i forbindelse med de daglige vandreture.
- Daglige vandreture ledsaget af lokale samt dansk vandreguide
- Dansk rejseleder
- Gebyr til Danmarks Rejsegarantifond.

Eksl. drikkevarer.

Flytider:
Billund - Ponta Delgada: 07:20 - 10:30 (5 timer og 10 minutter)
Ponta Delgada - Billund: 11:30 - 18:20 (4 timer og 50 minutter)

Kastrup - Ponta Delgada: 07:30 - 10:45 (5 timer og 15 minutter)
Ponta Delgada - Kastrup: 11:45 - 18:40 (4 timer og 55 minutter)


Bemærk:
Turen gennemføres ved min. 20 deltagere - dog max 40
Prisen er baseret på ophold i delt dobbeltværese. Enkeltværelse muligt mod tillæg.
Ret til ændringer forbeholdes

Rejsegarantinummer: 1019

HUSK VANDRERSTØVLER, VANDRERSTAV, PAS & EURO



I behøver ikke at rejse til verdens ende for at se paradis,  
I kan nøjes med at rejse til Azorerne!
Papuga A/S - Tømmervej 3 - 6650 Brørup - Telefon (+45) 75 38 10 22 - Fax (+45) 75 38 15 67 - E-mail post@papuga.dk - CVR 18636239
Sitemap

Design af Jacob Leander ApS