Sommer på Falster 16 - 19. august

Sommer på Falster 16 - 19. august

Pris fra 1.000,00 DKK

Sommer på Falster 16 - 19. august
Varer
 
Pris
Note
Antal
4 hyggelige dage på familiedrevet hotel på en af Danmarks dejligste øer
Tilvalg
  • Afbestillingsforsikring Skagen/Læsø og Falster

    ( + 135,00 DKK )
  • Administrationstillæg. Beløbet dækker bl.a. udvidet ansvarsforsikring samt opretholdelse af databeskyttelsesforordningen af 25. maj 2018.

    ( + 45,00 DKK )
  • Opsamling Sommer på Falster 2020

    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
    ( + 0,00 DKK )
stk.
Nyd sommeren på Danmarks dejligste sydhavsø.

På Hotel Falster føler du dig hurtigt hjemme og værtsparret og deres personale yder en fantastisk service og byder dig hjerteligt velkommen. Vi kombinerer opholdet med hyggelige udflugter og tid til afslapning så glæd dig til skønne dage på én af Danmarks dejligste øer.

High lights:
- Rundtur i Nykøbing Falster med engageret lokalguide.
- Rundvisning og ølsmagning på Krenkerup Bryggeri.
- Enkeltværelser uden tillæg.
- 2-retters middag inkl. kaffe alle aftener.
- Besøg i Gedser by og Gedser Odde.

Med i prisen:
- Ophold i dobbeltværelse
- 3 x morgenmad
- 3 x 2-retters middag m. kaffe
- Udflugt til Gedser og Gedser Odde
- Byrundtur med lokalguide i Nykøbing Falster
- Rundvisning og ølsmagning på Krenkerup Bryggeri
- Kørende rejseleder
- Broafgifter
Tillæg: Afbestillingsforsikring kr. 135.
Entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt.

NB! Intet tillæg for enkeltværelse.
Du behøver ikke tage udenlands for at holde ferie. Danmark rummer en masse historie, kultur og natur og her på Falster findes det hele. De åbne vidder, skøn natur, smukke slotte og gamle herregårde byder dig velkommen. Og lige midt i hyggelige Nykøbing ligger Klosterkirken fra den 15. århundrede og det gule vandtårn med den smukkeste udsigt over Guldborgsund. Mod syd Gedser med Remisen og Det Gule Palæ fra Olsen-banden og Gedser Odde, men sin helt særegne og unikke natur. Langs landevejene finder du små boder med de lokales hjemmedyrkede frugter og grønsager og lidt uden for Sakskøbing kan man smage på danskbrygget øl på Krenkerup Bryggeri. Så tag med Gislev til denne smukke del af Danmark og oplev alt det som Sydhavsøerne har at byde på.

Tanken bag rejsen
Sommeren i Danmark er skøn og på denne rejse er der tid til både afslapning, oplevelser og skøn dansk sommermad.

Dag for dag:
Dag 1: Udrejse til Falster
Fra Jylland og Fyn via Storebæltsbroen mod Falster. Gislevs kørende rejseleder informerer om de næste dages oplevelser. Undervejs frokoststop inden vi skal besøge det gamle glasværk på Holmegaard, som genåbner for besøgende i begyndelsen af 2020. Siden 1825 har Holmegaard Glasværk ligget på kanten af Holmegaard Mose i Næstved og den 10. november 2019 blev første spadestik taget til en genåbning af glasværket, som Danmarks største museum for design og kunsthåndværk. Frokost og entré for egen regning. Efter besøget på Holmegaard kører vi mod Nykøbing og Hotel Falster for indkvartering og dejlig 2-retters middag med kaffe.

Dag 2: Nykøbing Falster og ølsmagning på Krenkerup BryggeriDen gamle købstad ved Guldborgsund byder bl.a. på fredede huse, torvet med Bjørnebrønden, vandtårnet og Klosterkirken. Vi mødes med vores lokalguide, som fortæller om byen og viser de fine seværdigheder. Tid på egen hånd til at nyde den hyggelige by og en frokost inden dagens næste udflugtsmål. Lidt uden for Sakskøbing ligger Krenkerup Gods, som i dag drives af 18. generation og er en moderne land- og skovbrugsvirksomhed med tilhørende bryggeri og polo-bane. I 2007 besluttede man at godset skulle have et bryggeri og i 2008 startede brygprocessen. Krenkerup Bryggeri er en moderne og innovativ del af det gamle og distingverede Krenkerup Gods og vi får en rundvisning i selve bryggeriet og efterfølgende smager vi på de gyldne dråber, brygget på dansk malt. Også mulighed for at købe lidt med hjem. Retur til det gode Hotel Falster, hvor der bliver tid til afslapning inden aftenens middag.

Dag 3: Gedser - Danmarks sydligste punkt
Vi kører mod syd til Danmarks sydligste by og besøger Remisen med Det Gule Palæ, som mange måske kender fra Olsen Banden. Reminsen har bl.a. togvogne og lokomotiver fra en svunden tid og flere af områdets beboere instandsætter det gamle materiel, og med et smil på læben bliver der passet på alle de fine detaljer. I 2017 kom Det Gule Palæ til byen, kendt fra "Olsen-banden på sporet" og er med tiden blevet et kendt udflugtsmål i området. På Gedser havn ligger Gedser Røgeri, hvor der er mulighed for at nyde en frokost på terassen med udsigt til Østersøen og havnens røde træhuse (frokost for egen regning). Her er hyggelig stemning og gæstfri betjening. Herefter til Gedser Odde, Danmarks sydligste punkt, hvor naturen er noget helt specielt. Mod syd kan der være stille og roligt, mens stormen raser lige om hjørnet og kun få hundrede meter mod nord ligger områdets brede sandstrand.

Dag 4: Hjemrejse via Hesnæs og idylliske Corselitze Gods
Inden vi forlader Falster for denne gang kører vi omkring det idylliske Corselitze Gods med det flotte hovedhus fra år 1775 og videre til Hesnæs fiskerleje, Falsters østligste havn med dens karakteristiske stråbeklædte huse. Herfra hjem mod Fyn og Jylland efter nogle dejlige afslappende dage på de skønne sydhavsøer.

Hotel Falster
Skovallén
4800 Nykøbing Falster
Hyggeligt familiedrevet hotel med god forplejning. Pæne værelser med bad og toilet, tv, wi-fi og telefon.
Teknisk arrangør:          Gislev Rejser A/S
Rejsegarantinummer:   16
Ret til ændringer forbeholdes.